Mit navn er Monika Hansen og jeg er uddannet kørelærer fra UC Trafik i Odense.

Det ligger mig på sinde at du som elev er tryg under hele undervisningsforløbet og at du føler at jeg giver mig tid til dig. Der findes ingen dårlige spørgsmål, så spørg løs 🙂

Arbejde med mennesker 

Minsandten om ikke jeg elsker mit job! Folk spørger mig engang imellem om det ikke er kedeligt at være kørelærer. Men nej, det er det bestemt ikke, der er ikke én dag der er den samme. For hver dag er jeg i kontakt med alle mulige (og umulige) elever ;-), alle med forskellige baggrunde og personligheder som vil lære at køre bil. 

Personlighed
Min force er en blanding af tålmodighed, pædagogik, alvor og humor.  Når vi sidder i bilen er det ikke altid der er tid og overskud til at grine, at køre bil er jo faktisk noget der kræver al koncentration. Når køreturen så er slut og motoren er slukket og du har tørret sveden af panden, SÅ kan vi grine over at du lige var ved at køre en cyklist ned i et højresving og at det var godt jeg havde pedalerne.. 🙂 
At være kørelærer handler nemlig ikke bare om at lære en person at kunne køre en bil og at orientere sig. Det vigtigste for dig, er først og fremmest at lære at håndtere din egen frygt, stress og usikkerhed under pres. Ellers kan du aldrig blive en god bilist.
Mantraet er: Skynd dig langsomt!